Vores værktøj til at administrere din tilladelse til vores brug af cookies er midlertidigt offline. Derfor mangler der noget funktionalitet.
Større almen relevans. Mere klarhed.
I 1992 blev testproceduren New European Driving Cycle (NEDC) introduceret. Denne procedure er siden blevet brugt til at måle køretøjers brændstofforbrug og udledning. Den har dog altid været forbundet med en række ulemper i forhold til at bestemme realistiske værdier for forbrug og udledning.
Siden september 2018 har man derfor brugt en ny testprocedure ved navn WLTP (Worldwide Harmonized Light Vehicles Test Procedure) i stedet for NEDC-metoden.
Denne laboratorietest suppleres desuden med en emissionstest, som måler mængden af udledte forurenende stoffer direkte på vejen: RDE (Real Driving Emissions).
De nye testprocedurer giver forbrugerne bedre mulighed for at vurdere deres bils brændstofforbrug og udledning.
Fra NEDC til WLTP.
MERE REALISTISKE VÆRDIER FOR FORBRUG OG UDLEDNING TAKKET VÆRE MERE REALISTISKE TESTBETINGELSER.
Den nye WLTP-procedure er baseret på et estimat af forholdene i den virkelige verden ud fra testbetingelserne, hvilket betyder, at de estimerede værdier vil have større relevans i forhold til virkeligheden. Blandt ændringerne er redefinerede, markant strengere testbetingelser, højere hastigheder og en markant forøgelse af testens varighed (30 minutter i stedet for 20).
For bedre at kunne måle CO2-udledningen inkluderer den nye testprocedure ikke kun biler med standardudstyr – som det tidligere var tilfældet – men også biler med særligt ekstraudstyr. Det giver to værdier for hver biltype: den lavest og den højest mulige værdi for standardforbrug i forhold til aerodynamik, vægt og rullemodstand.
Med WLTP vil man bedre kunne vurdere en bils brændstofforbrug og CO2-udledning fremover. Ved særlige konfigurationer vil den individuelle standardværdi blive vist direkte. Selvom denne testprocedure er mere nøjagtig, vil der også kunne forekomme afvigelser. Brændstofforbruget og CO2-udledningen afhænger fortsat af landskabets karakter, klimaet og den personlige kørestil. Også trafikforholdene, bilens last og brugen af f.eks. aircondition påvirker brændstofforbruget. Én ting står dog klart: Testbetingelserne er mere realistiske end før, og det betyder, at man på papiret kan forvente højere værdier for brændstofforbruget og CO2-udledningen for biler med forbrændingsmotor og kortere rækkevidde for elbiler. Dette vil dog ikke påvirke bilernes reelle brændstofforbrug eller rækkevidde. Derudover arbejder BMW Group altid på at udvikle nye teknologier, der kan forbedre brændstoføkonomien og øge rækkevidden.
MINI begyndte tidligt at forberede sig på overgangen til den nye testprocedure og har gradvist forberedt sin produktportefølje med nye modeller, nye motorvarianter eller tekniske opdateringer for at sikre, at alle køretøjer fra BMW Group altid overholder alle gældende regler og bestemmelser.
Det har været obligatorisk at bruge WLTP ved nye typegodkendelser siden september 2017. Lovgivningen specificerer imidlertid, at de værdier, der måles med WLTP, i en overgangsfase skal kommunikeres ud med samtidig angivelse af NEDC-værdierne. EU-kommissionen har udviklet en korrelationsteknik til dette formål, som gælder for alle bilproducenter. Denne fase har til formål at forenkle overgangen. Fasens varighed vil afhænge af de respektive nationale lovgivninger og vil dermed variere fra marked til marked.
Siden september 2018 har alle producenter skullet teste i overensstemmelse med WLTP, når det gælder biler, der sælges i EU, Schweiz, Tyrkiet, Norge, Liechtenstein, Israel og Irland.
Fra og med december 2020 har alle lande, der implementerer EU-lovgivningen for køretøjer, skullet angive disse WLTP-værdier for alle køretøjer.
"DEN NYE TEST SIKRER, AT LABORATORIEMÅLINGERNE BEDRE AFSPEJLER EN BILS YDEEVNE UDE PÅ VEJENE." *
– European Automobile Manufacturers Association
WLTP SAMMENLIGNET MED NEDC
Her er forskellene mellem den gamle og den nye testprocedure.
Testprocedure |
NEDC |
WLTP |
---|---|---|
Testens varighed |
20 min. |
30 min. |
Teststrækning |
11 km |
23,5 km |
Tid, hvor bilen står stille |
25 % |
13 % |
Testfaser |
By/landevej (blandet) |
Lav, medium, høj, ekstra høj (blandet); (plus "by" for elektriske biler og biler med plug-in-hybrid-drivlinje) |
Hastighed |
Gennemsnit: 34 km/t Maksimum: 120 km/t | Gennemsnit: 46,6 km/t Maksimum: 131 km/t |
Starttemperatur |
20-30 °C, koldstart | 14 °C (testet ved 23 °C korrigeret med 14 °C), koldstart |
Særlige udstyrsmuligheder |
Er der ikke taget højde for |
Der tages højde for alle udstyrsmuligheder og deres indvirkning på aerodynamik, vægt og rullemodstand. |
UDLEDNING VED REALISTISK KØRSEL (RDE).
BEGRÆNSNING AF FORURENINGSVÆRDIER PÅ VEJENE.
Ud over WLTP har RDE været obligatorisk for alle køretøjsproducenter i EU, Schweiz, Tyrkiet, Norge, Liechtenstein, Israel og Irland siden september 2018. I disse RDE-tests måles forureningen fra et køretøj, f.eks. udledningen af partikler og nitrogenoxid (NOx), direkte på vejene. Ved hjælp af denne metode bestemmer man en gennemsnitlig værdi for det, et køretøj forventes at udlede ved almindelig dagligdags kørsel.
MINI anvender forskellige teknologier til at nedbringe forureningen gennem bilernes udstødningsgas yderligere.
BMW BluePerformance-tiltagene reducerer f.eks. udledningen af nitrogenoxid fra dieselmotorer. MINI bruger såkaldte NOx-lagringskatalysatorer til at nedbringe udledningen af nitrogenoxid. Afhængigt af modellen konverterer en SCR-katalysator med AdBlue® – en carbamidopløsning – op til 90 % af nitrogenoxiderne til uskadelig vanddamp og nitrogen.
BMW Group var de første til at bruge kombinationen NOx-lagringskatalysatorer og SCR-systemer i serieproduktion.
Siden 2006 har BMW Group desuden som standard udstyret deres dieselbiler med partikelfiltre for at reducere udledningen af partikler gennem udstødningen. Derudover er der også gradvist blevet introduceret særlige partikelfiltre til benzinmotorer.
Derfor overholder MINI de lave grænseværdier i EU6c-standarden for udstødningsgasser, som har været obligatoriske for alle nye køretøjer siden september 2018. EU6c-standarden foreskriver lavere partikelgrænser for benzinmotorer end EU6b. De samme grænser gælder for dieselmotorer inden for cyklusserne for både EU6b og EU6c.
EU-STANDARD FOR UDLEDNING AF UDSTØDNINGSGAS
VÆRDIERNE BLIVER MINDRE. UDFORDRINGERNE BLIVER STØRRE.
EU's standard for udledning af udstødningsgas definerer grænserne for udledningen af f.eks. nitrogenoxid og partikler gennem udstødningsgas inden for EU. Grænserne varierer afhængigt af motor og køretøjstype. Af hensyn til klimaet og luftkvaliteten skærpes disse grænser løbende. Det stiller bilproducenterne over for en række nye udfordringer.
Dine spørgsmål. Vores svar.
Hvad er WLTP?
Forkortelsen WLTP står for "Worldwide Harmonized Light Vehicles Test Procedure" (global harmoniseret testprocedure for lette køretøjer).
Dette involverer en ny testprocedure, der giver et mere realistisk bud på et køretøjs brændstofforbrug og CO2-udledning, og som har været juridisk bindende for alle køretøjer siden september 2018, hvor den erstattede NEDC-proceduren.
> Det kan du læse mere om her
Hvad er en WLTP-kørecyklus?
Et køretøjs brændstofforbrug og udledning afhænger bl.a. af førerens kørestil. Derfor er der blevet indsamlet kørselsdata til WLTP fra hele verden. På baggrund af disse data er der blevet defineret 4 repræsentative faser med forskellige gennemsnitshastigheder: lav, medium, høj og ekstra høj. Inden for hver af disse faser er der forskellige grader af acceleration, bremsning og standsning for at afspejle situationer, der minder om almindelig dagligdags kørsel. Kombinationen af disse faser resulterer så i en såkaldt kørecyklus, som kommunikeres som en kombineret værdi i producentens specifikationer. Da elbiler og hybridbiler især bruges i byområder, indeholder deres kørecyklus en 5. fase: bykørselsfasen. Det giver gennemsnitshastigheder, der ligger i kategorierne lav og medium.
Hvordan håndterer MINI de nye metoder, som man arbejder med i WLTP?
MINI arbejder allerede på at overgå til de nye testprocedurer og forbereder trinvist deres portefølje på denne nye situation med nye biler, nye motorvarianter eller tekniske ændringer. Det sikrer, at alle køretøjer fra BMW altid overholder alle gældende regler og bestemmelser.
Grundlæggende overholder alle køretøjer fra BMW Group altid alle gældende lovmæssige bestemmelser. Dette bekræftes af relevante resultater fra officielle nationale og internationale undersøgelser.
Hvad betyder WLTP for mig?
Med introduktionen af WLTP kommer værdierne for brændstofforbrug og CO2-udledning tættere på de faktiske værdier fra den virkelige verden. Ved at tage højde for en bils individuelle udstyr i WLTP vil man opnå mere realistiske værdier, da de er baseret på den specifikke bils individuelle konfiguration. Samtidig vil mere realistiske værdier også betyde højere forbrug og større CO2-udledning for biler med forbrændingsmotor og en ringere elektrisk rækkevidde for elbiler (herunder også plug-in-hybrider). Og det kan, afhængigt af den pågældende nationale lovgivning, medføre højere CO2-afgifter.
> Du kan finde flere oplysninger om emnet her
Hvad er RDE?
Forkortelsen RDE står for "Real Driving Emissions", dvs. udledning ved realistisk kørsel. Det er en ny procedure for målingen af forurenende stoffer som f.eks. nitrogenoxid (NOx)
og partikler. Det, der adskiller denne målemetode fra den hidtidige, er, at målingen foregår på vejene under realistiske kørselsforhold og ikke i et laboratorie. Et såkaldt PEMS-apparat (Portable Emissions Measurement System) fastgøres til udstødningen på testkøretøjet til dette formål.
> Du kan finde flere oplysninger om emnet her
Hvad er EU6?
Euro 6 er navnet på den aktuelt gældende standard for udledning af forurening gennem udstødningsgas. Den definerer lavere maksimumværdier for udledning af partikler og nitrogenoxid end EU5. EU6c-standarden for udledning af forurening gennem udstødningsgas trådte i kraft i september 2018. I forhold til EU6b specificerer den endnu lavere grænser for indholdet af partikler i udstødningen fra benzinbiler. For dieselbiler gælder de samme grænseværdier i EU6c som i EU6b. I EU6d-TEMP fra september 2019* og EU6d fra januar 2021* er grænseværdierne for antallet af partikler og nitrogenoxid iht. RDE reduceret yderligere.
*Gælder for nye køretøjer. De nye standarder for udledning i form af udstødningsgas vil gælde for nye bilmodeller 1 år tidligere.
Hvad står SCR for?
SCR står for "Selective Catalytic Reduction" (selektiv katalytisk reduktion). Ved at tilsætte carbamidstoffet AdBlue® til udstødningsgassen kan man reducere udledningen yderligere. SCR med AdBlue® kan reducere indholdet af nitrogenoxid med op til 90 %. Restproduktet er vanddamp, nitrogen og CO2.
Hvad er BluePerformance?
MINI bruger BluePerformance-teknologi til yderligere at reducere udledningen af nitrogenoxid fra sine biler. Denne teknologi giver mulighed for at reducere en dieselmotors udledning endnu mere. Ud over dieselpartikelfiltret og NOx-lagringskatalysatoren er nogle modeller udstyret med en SCR-katalysator (SCR = selektiv katalytisk reduktion), hvor der er tilsat AdBlue®, som reducerer mængden af nitrogenoxid i udstødningsgasser markant.
Hvad er et partikelfilter?
Et partikelfilter reducerer udledningen af partikler fra diesel- og benzinmotorer.