Vores værktøj til at administrere din tilladelse til vores brug af cookies er midlertidigt offline. Derfor mangler der noget funktionalitet.
HISTORIE
HISTORIEN BAG
MINI JOHN COOPER WORKS.
MILEPÆLE
FRA MODIGT SATS TIL FRONTLØBER.
THE COOPER CAR COMPANY.
Historien begyndte med vores samarbejde med John Cooper i 1961. Ud af den beskedne MINI skabte vi mod alle odds en kæmpe inden for motorsporten.
FØREREN I FRONT.
The Cooper Car Company startede med at bygge F3-racerbiler med kun ét sæde. De fik en enorm succes på grund af deres revolutionerende hækmotor.
Denne genistreg gjorde hurtigt The Cooper Car Company til det foretrukne valg for ambitiøse unge racerkørere. Det lykkedes John Cooper at vinde både Formel 1-mesterskabet og konstruktørmesterskabet.
EN LEGENDE BLIVER TIL.
John Cooper så et potentiale i den nu klassiske MINI, som dengang lige var blevet lanceret. Stik imod alle konventioner integrerede han en kraftigere motor, nye bremser og et strammere styretøj. I 1961 blev den første MINI Cooper født.
Den beskedne familiebil var nu en rigtig racer. John Cooper havde tydeligvis ramt plet. Han havde skabt en legende.
GIGANTERNE FALDER PÅ STRIBE.
I 1964 var MINI Cooper blevet kendt over hele verden. Den kørte fra datidens mere kraftfulde sedaner. Og vandt nærmest alle løb – herunder historiske sejre i Monte Carlo i 1964, 1965 og 1967.
MINI JOHN COOPER WORKS VINDER LØB EFTER LØB.
MINI John Cooper Works og det tyske X-raid-team har sammen opnået stor succes inden for motorsporten. Fra 2012 til 2015 vandt de fire gange det klassiske Dakar-løb i Sydamerika sammen.
I 2017 deltog de i MINI JCW Rally for firehjulstrækkere og MINI JCW Buggy for biler med baghjulstræk. Begge har vundet prestigefulde løb – herunder 2019 FIA World Cup, Cross Country, og Dakar-løbet i 2020 og 2021. Og det succesfulde partnerskab fortsætter.
MINI JOHN COOPER WORKS GP.
I 2020 satte den nye MINI John Cooper Works GP nye standarder som den hurtigste MINI, der nogensinde er blevet godkendt til brug på offentlige veje. Alle overflødige detaljer er skåret væk på den 2,0-liter store turboladede motor med 4 cylindre og 306 hk, som accelererer fra 0 til 100 km/t på kun 5,2 sekunder.
Limited Edition-udgaven på 3.000 eksemplarer blev revet væk på få sekunder af entusiaster verden rundt.