MINI head-up-displayet er inspireret af cockpittet i et jetfly og viser det, du gerne vil se, direkte i dit synsfelt. Den transparente skærm er placeret på bilens instrumentpanel og viser vigtige informationer som fx bilens hastighed, kort, førerassistentfunktioner og entertainmentinformationer. Visningen er utroligt tydelig og giver dig en fremragende visningskvalitet, selv i situationer med meget lys. Du kan nemt justere højden og lysstyrken, og du kan skræddersy de viste informationer til dit behov Visningen tilpasser sig desuden til det valgte MINI Experience Mode, så du får en ensartet helhedsoplevelse – og altid har styr på situationen.
Garanti for varme og hygge. Sædeopvarmningsfunktionen, der fås som tilvalg til din MINI, varmer hurtigt forsæderne op, så brugeren oplever en behagelig temperatur. Funktionen kan indstilles på tre niveauer, så du kan få varmen og slappe af, når kulden bider udenfor. Sædehynden og hele ryglænets kontaktflade opvarmes, så du er sikret maksimal komfort. Herudover kan varmen fordeles efter ønske via betjeningsdisplayet.
MINI Comfort Access er et nøglefrit adgangssystem til din bil. Det registrerer nøglen i din lomme eller taske, når du er ca. 3 m væk fra en af siderne af din MINI. Det tænder kabinelyset og lystæppet, der byder dig velkommen og guider dig hen til døren. Det kan låse din MINI automatisk op, når du nærmer dig bilen og er 1 m fra den, uden at du behøver at røre ved dørhåndtaget. Det låser automatisk din bil, når du er ca. 2 m væk fra den. I begge tilfælde har du ikke brug for din nøgle med fjernbetjening – hele processen foregår hurtigt og nemt. Funktionen er perfekt til situationer, hvor det skal gå hurtigt med at komme ind og ud af bilen. Du kan heller ikke låse din nøgle inde ved en fejltagelse.
Som at have et ekstra par øjne. Den kamera- og radarbaserede førerassistent advarer dig om køretøjer i den blinde vinkel og styrer om nødvendigt din MINI tilbage i den rigtige vognbane.. Derudover hjælper den dig med at holde øje med krydsende trafik bag ved dig, når du bakker. Den advarer desuden bagfrakommende trafik ved at aktivere din MINIs havariblink, hvis der er risiko for en kollision. Sidst, men ikke mindst advarer den dig, hvis du åbner døren for at stige ud af din MINI, og der kommer trafik bagfra (fx en cyklist). Bemærk, at de systemer, der er en del af dette udstyr, kun understøtter føreren inden for nøje definerede grænser. Føreren har selv det fulde ansvar for at tilpasse kørslen til trafikforholdene. Kan være underlagt landespecifikke bestemmelser.
Få ekstra tyverisikring og øget tryghed, hvis nogen skulle forsøge at bryde ind i din MINI eller fjerne den. Alarmanlægget reagerer på positionsændringer og vibrationer ved at udløse en advarselslyd og tænde for bilens havariblink. En lampe i bakspejlet indikerer, at anlægget er blevet aktiveret.