MINI Head-Up Display er inspireret af cockpittet i et jetfly og viser alt det, du gerne vil se, direkte i dit synsfelt. Den transparente skærm er placeret på bilens instrumentbræt og viser vigtige informationer som fx bilens hastighed, kort, førerassistentfunktioner og information om underholdning. Den er utroligt tydelig og giver dig en fremragende visningskvalitet, selv når der er meget lyst. Du kan nemt justere højden og lysstyrken, og du kan skræddersy de viste informationer til dine behov. Skærmen tilpasser sig desuden den valgte MINI Experience Mode, så du får en ensartet helhedsoplevelse – med dig i centrum.
En cool funktion, der holder dig lun. Den valgfri sædeopvarmningsfunktion til din MINI varmer hurtigt forsæderne op til en behagelig temperatur. Funktionen kan indstilles på tre niveauer, så du kan få varmen og slappe af, når kulden bider udenfor. Sædehynden og hele ryglænets kontaktflade opvarmes for at give maksimal komfort. Derudover kan varmen fordeles efter ønske via kontrolskærmen.
Med Comfort Access System kan du nemt låse og oplåse bilens døre og bagklap. Systemet registrerer automatisk nøglen i din lomme eller taske, aktiverer velkomstlyset, når du nærmer dig bilen (fra ca. 3 meters afstand), før det låser bilen op (fra ca. 1 meters afstand) og låser bilen igen, når du forlader den (fra ca. 2 meters afstand). Det er helt perfekt, hvis du har travlt.
Med MINI Digital Key Plus kan du låse din MINI op med din kompatible smartphone. Du kan desuden dele nøglen med familie og venner blot ved at sende en sms.
Funktionens tilgængelighed afhænger af de nationale forhold i det enkelte land.
Som at have et ekstra par øjne. Den radarbaserede førerassistent advarer dig om køretøjer i den blinde vinkel og understøtter om nødvendigt aktivt at få styret din MINI tilbage i vognbanen. Derudover hjælper den med at holde øje med krydsende trafik bag ved dig, når du bakker. Den advarer desuden bagfrakommende trafik ved at aktivere din MINI's havariblink, hvis der er risiko for sammenstød. Sidst, men ikke mindst, advarer den dig, hvis du åbner døren for at stige ud af din MINI, og der er risiko for kollision med bagfrakommende trafik. Bemærk, at de systemer, der er en del af dette udstyr, kun assisterer føreren inden for nøje definerede grænser. Føreren har selv det fulde ansvar for at tilpasse kørslen til trafikforholdene. Funktionens tilgængelighed afhænger af forholdene i det enkelte land.
Få ekstra tyverisikring og mere ro i sindet, hvis nogen skulle forsøge at bryde ind i din MINI eller fjerne den. Alarmsystemet reagerer på vibrationer og ændringer i placering ved at udløse en advarselslyd og tænde for bilens havariblink. En lampe i bakspejlet indikerer, at systemet er blevet aktiveret.